Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Minikonfirmandweekend

NOV
08

Minikonfirmandweekend


Fredag d. 8. november 2019, kl. 17:00 til søndag d. 10. november 2019, kl. 15:00

Kære forældre til børn 3. klasse!

Nu er det snart tid til at mødes til MINIKONFIRMANDWEEKEND.

Vi starter fredag 8. nov. kl. 17 om eftermiddag og afslutter med festgudstjeneste søndag formiddag efterfulgt af frokost med familien – og jeg håber, at I og især jeres børn har lyst til at deltage!

Jeg har derfor reserveret Vejlby Forsamlingshus i weekenden 8. november – 10. november. Vi mødes fredag 8. november kl. 17.00 i Hr. Sørens Hus med soveposer, liggeunderlag og tøj til lørdag. Husk tandbørsten, rene underbukser og dit sovedyr!

Alt forplejning tager vi os af – børnene skal dog selv medbringe fredagsslik til aftenens film! Børnene og et par forældre og jeg sover sammen fra fredag til lørdag i forsamlingshuset – men natten til søndag sover vi alle hjemme igen.

Tilmelding til denne weekend – med oplysning om barnets navn, kontaktnummer i weekenden, evt. specielle hensyn (f.eks. allergier i forbindelse med mad) – sker til plh@km.dk senest 1. november 2019.

Til et sådant arrangement er der brug for ekstra hænder – så vi har brug for DIN hjælp! Har du mulighed for at hjælpe fredag eller lørdag eller måske hele weekenden, så smid en mail til mig på mbje@km.dk senest 1. november – pleeeaaase! Så melder jeg tilbage med en plan!

I må endelig ikke glemmer at få jer meldt til så meld jer til NU….

Og hold øje med Skolen Intranet, hvor programmet for weekenden kommer – så I kan godt glæde jer!

Jeg glæder mig til at se alle jeres børn til en hyggelig weekend!       

Med venlig hilsen

 Sognepræst Maria Behrenthz